Barselsmeditationer

Allerede inden Anna kom til verden fik min hustru (herefter T) den, synes hun selv, udmærkede ide, at jeg skulle tage noget af barselsorloven. Jeg var, så vidt jeg husker, lidt mere skeptisk. Var ikke helt sikker på, hvor tillokkende jeg fandt det hele dage i træk at skulle stå for bleskiftning, babyfodring og hvad der ellers hører med. Og kunne min arbejdsplads overhovedet klare sig uden mig i et par måneder? Jeg blev dog forholdsvis nemt overtalt til at nuppe to måneder.
Det viste sig at være en af de bedre beslutninger jeg hidtil har taget i mit liv. Rent arbejdsmæssigt havde jeg i den grad brug for et break og allerede inden den gik i gang, havde jeg besluttet, at orloven blandt skulle bruges til at finde et nyt job. Jeg fandt dog meget hurtigt ud af, at der ikke var megen tid til at søge jobs i løbet af dagen. Der udspillede sig nemlig især i starten nogen scener, hvor jeg sikkert kunne minde om faderen i en kikset dansk familiekomedie. T var knap gået ud ad døren den allerførste dag, før Anna havde lavet en gang afføring som havde taget turen ud af bleen og helt op i nakken... Og forberedelse og fodring af blot en gang simpel mos kunne snildt tage en time. I begyndelsen synes jeg, at det var ret frustrerende, at dagen bare gik med bleskiftning, fodring og ikke så meget andet. Men efterhånden lærte jeg at give mig hen til det. At nyde at kunne bruge ½ time på hendes morgentoilette, fordi vi jo intet skulle nå. Det er et arbejde at være på barsel - bevares, men et arbejde uden deadlines, kedelige møder og det eneste krav på resultatsiden, var at Anna fik noget god søvn og ditto mad og masser af kærlighed.
For mig blev dagens højdepunkt eftermiddagens lange gåtur. At få påført mig en bæresele, få Anna ned i selvsamme og få os begge ned i barnevognsskuret og Anna spændt behørigt fast var i sig selv en længerevarende proces, da undertegnede ikke hører til de mest motorisk veludviklede individer på denne jord. Men når vi først kom afsted var alt godt; Anna fik sig som regel en længere lur, mens jeg fik ordnet de daglige indkøb og ellers bare brugte tiden på at trave rundt i alle afkroge af 2400 NV og nabopostnumrene og sidde og stene på en bænk på Utterslev Torv med et studenterbrød inden for rækkevidde.
Og jobsøgningen? Ja, jeg var så heldig at få banket en fornuftig ansøgning afsted en formiddag, hvor min mor var på besøg, så jeg efter endt barsel kunne starte på et nyt job, hvor kvantiteten af arbejdsmængden var nogenlunde forenelig med at en 37-timres arbejdsuge.
Ligner denne tekst en kraftig opfordring til kommende fædre om at få holdt et par måneders barsel? Ja, det gør den selvfølgelig. Du får knyttet et tæt bånd til dit barn, og du bliver tvunget ned i gear og lærer at værdsætte de små ting. Og det er ganske stort!