Da en obligatorisk trivselssamtale i Annas daginstitution venter lige rundt om hjørnet, fik vi for nylig tilsendt et elektronisk spørgeskema til udfyldelse. Trofaste læsere af denne blog ved, at jeg blev lettere ophidset sidste gang skemaet skulle udfyldes. Og jeg havde da også taget mine forholdsregler: dels ved mentalt at forberede mig på udfordringen dels ved at drikke et stort glas portvin, inden vi gik i gang. MEN der gik ikke mange sekunder, før jeg begyndte at tale højt om "idioti" og i det hele taget havde svært ved at styre mit ellers normalt så rolige sind.
Det første spørgsmål, der virkelig fik mit pis i kog (undskyld mit sprog) omhandlede - og nu citerer jeg ordret - vores datters evne til at "udfolde sig i differentierede fællesskaber". Jeg er glad for at jeg har en kandidatgrad fra universitetet, for ellers er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet ville forstå, hvad der mentes. Og jeg er faktisk alligevel ikke helt sikker. Jeg tænker de spørger til, hvordan hun fungerer i en gruppe, hvor der er spredning både ift. køn og alder? Og jeg tænker, at det nogen dage går ok og andre dage kan være lidt svært... Man var fra spørgeren (konsulentbiksen, Rambøll) så venlig at udpege nogle "tegn", som bl.a. kunne være, hvordan barnet "udvikler sin evne til at håndtere mangfoldighed." Der tales her i kodesprog, men jeg gætter på, at der menes om barnet møder mennesker med anden etnisk herkomst i institutionen. Og hertil er svaret, at der kommer nogen filipinske au-pairs og henter nogen af de andre børn, hvilket Anna virker til at være helt cool med.
Der blev også stillet spørgsmål til, hvordan det gik med at udvikler de "emotionelle kompetencer". Man kunne også bare have skrevet følelsesmæssige! Anyways, jeg tænker, at vi udvikler dem gennem hele livet, og det er usædvanligt svært sådan lige at svare på.. Men T satte et kryds i en eller anden kolonne, mens jeg skænkede mig et nyt glas portvin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar